Så er det vist på tide…

…at fortælle om weekendens marked.

Det var fuldstændig forrygende fantastisk! Vi havde mange besøgende og flere kørte hjem og hentede deres mødre, veninder og naboer – så de også kunne handle. Det var simpelthen så skøn en følelse da vi lukkede døren igen kl. 17.00 og vi kunne konstatere at man altså sagtens kan holde et marked i Åle, Ranum!

Jeg fik solgt bl.a. 3 af mine malerier, en magnettavle og en del hæklerier…Kom dog også til at forelske mig i en halskæde og et armbånd Julie havde lavet, så de kom med hjem :) Dem må jeg vise jer i morgen, for dem har jeg glemt at fotografere.

Der var stor interesse omkring mine malerier og jeg fik givet omkring 60 visitkort væk – FEDT! Håber det resulterer i nye hjem til alle malerierne! (hvis nogen af jer skulle være interesserede i et eller flere af dem så kontakt mig her på bloggen, så sender jeg en mail)

Hvis I vil se flere billeder fra markedet kan I klikke jer ind på markedsiden foroven eller besøge FB-siden for Markedet i det blå hus.

Ha’ en dejlig tirsdag!

P.S Tak for hjælpen med at få taget billeder undervejs Theis Hollænder! (min yngste lillebror – det har han klaret meget godt!)

jeg er fraværende herinde fordi…

…jeg knokler på at få lavet div. færdigt til vores marked på lørdag! Jeg tegner og maler rigtig meget….

…og hæklerog får bevæget mig fordi hende her skal luftes….

Vi ses på den anden side af weekenden! (Eller endnu bedre! – Vi ses til Markedet i det blå hus!)

I dag er mandag en midt i mellem dag…

…brugte formiddagn på at vente på at vores bil var på værksted, kedeligt og desværre uden at bilen kom repareret med hjem igen! Vi har lige skiftet bil, og der har faktisk været ret meget bøvl omkring det…ØVØV!

Nok om det, vejret er vidunderligt! Jeg skal i haven lige om lidt, og jeg er ladet helt op efter en skøn weekend i campingvognen, og en dejlig fødselsdag i fredags og lidt i lørdags.

Ville lige vise jer lidt af det jeg fik lavet i weekenden i campingvognen. Når vi ikke lige have gæster eller gik skønne ture, i den smukke natur ved Hjarbæk.

Kan i have en SKØN mandag – og tak for fødselsdags hilsenerne!

så fløj den uge forbi…

jeg ved ikke med jer, men nogle gange går ugerne så hurtigt, at jeg næsten ikke når at opdage dem. Sådan en uge var sidste uge. Denne uge skal ikke have lov sådan at smutte mellem fingrene på mig!

I lørdags mødtes vi 5 ud af de 6 som udstiller og sælger til “markedet i det blå hus”. Som altid super hyggeligt, og meget snakkende! Vi skulle bl.a. have taget billede til div. rekalmeting, og da vi manglede en fotograf måtte min nevø Alex agere fotograf -Lad os bare sige at han var meget entusiastisk! :D

Her er vi så fra øverst til højre: Marie, Lene, Stine (mig!), Pernille og Gitte – Julie mangler hun skulle spille en håndboldkamp. – Vi har i øvrigt udloddet et gavekort fra os hver, som man kan vinde hvis man smutter forbi vores FB-side og “syntes godt om os”, og når man så alligevel er der, ja så kan man jo lige så godt også dele opslaget om konkurrencen, så andre også får muligheden ;)

Har fået det fineste ATC kort med posten – jeg har byttet med Rikke Røjkær. Jeg kan varmt anbefale hendes blogs farverige univers, så smut endelig der forbi! 

Har en plan om at lave en “tørresnor” her i mit nye atelier, med ATC’er, så jeg altid har inspiration at kigge på. Så hvis du er med på en bytter, så skriv! :)

Det blev en længere smørre i dag – håber i nåede til enden!