Dagens arbejde…

…eller hygge!

Mit nyeste maleri på 1×1 m. Det er inspireret af farverne på mine Manokopper, åkandeblade og alle mælkebøtterne i min græsplæne. et hjørne lidt tættere på…

Håber de næste dage bliver tørre og varme så jeg kan komme i haven og få gjort noget der – græsset og mælkebøtterne er snart 40 cm! Desuden trænger jeg snart til at knokle fysisk, alt det dårlige vejr indbyder jo kun til hygge indendørs og det får man ikke rørt sig ret meget af! :)

Så er det vist på tide…

…at fortælle om weekendens marked.

Det var fuldstændig forrygende fantastisk! Vi havde mange besøgende og flere kørte hjem og hentede deres mødre, veninder og naboer – så de også kunne handle. Det var simpelthen så skøn en følelse da vi lukkede døren igen kl. 17.00 og vi kunne konstatere at man altså sagtens kan holde et marked i Åle, Ranum!

Jeg fik solgt bl.a. 3 af mine malerier, en magnettavle og en del hæklerier…Kom dog også til at forelske mig i en halskæde og et armbånd Julie havde lavet, så de kom med hjem :) Dem må jeg vise jer i morgen, for dem har jeg glemt at fotografere.

Der var stor interesse omkring mine malerier og jeg fik givet omkring 60 visitkort væk – FEDT! Håber det resulterer i nye hjem til alle malerierne! (hvis nogen af jer skulle være interesserede i et eller flere af dem så kontakt mig her på bloggen, så sender jeg en mail)

Hvis I vil se flere billeder fra markedet kan I klikke jer ind på markedsiden foroven eller besøge FB-siden for Markedet i det blå hus.

Ha’ en dejlig tirsdag!

P.S Tak for hjælpen med at få taget billeder undervejs Theis Hollænder! (min yngste lillebror – det har han klaret meget godt!)

jeg er fraværende herinde fordi…

…jeg knokler på at få lavet div. færdigt til vores marked på lørdag! Jeg tegner og maler rigtig meget….

…og hæklerog får bevæget mig fordi hende her skal luftes….

Vi ses på den anden side af weekenden! (Eller endnu bedre! – Vi ses til Markedet i det blå hus!)

a man in distress….

…altså ikke på Tim Holtz måden, mere på “mine hovedtelefoner til computeren er slidt op, jeg behøver nye, ellers kan jeg ikke komme med på raid på søndag-måden” og det skal min kære mand ikke sige 2 gange og da slet ikke på vores 12 års-kærestedag (i fredags).

Nye hovedtelefoner kunne vi ikke lige nå at skaffe, da vi skulle op og slappe af i camingvognen - men jeg kunne da fikse de gamle op til at virke igen!? Så nu har jeg hæklet 2 stk “ørebeskyttere” til min husbonds hovedtelefoner. Han virker yderst tilfreds og sidder netop nu og er på Raid i spillet Rift sammen med 19 andre nørder :)

Håber hans ører ikke bliver ømme af den hårde plastik længere – nu de er behørigt pakket ind :)

Go’ søndag aften til jer alle!

I dag er mandag en midt i mellem dag…

…brugte formiddagn på at vente på at vores bil var på værksted, kedeligt og desværre uden at bilen kom repareret med hjem igen! Vi har lige skiftet bil, og der har faktisk været ret meget bøvl omkring det…ØVØV!

Nok om det, vejret er vidunderligt! Jeg skal i haven lige om lidt, og jeg er ladet helt op efter en skøn weekend i campingvognen, og en dejlig fødselsdag i fredags og lidt i lørdags.

Ville lige vise jer lidt af det jeg fik lavet i weekenden i campingvognen. Når vi ikke lige have gæster eller gik skønne ture, i den smukke natur ved Hjarbæk.

Kan i have en SKØN mandag – og tak for fødselsdags hilsenerne!

sikke en dejlig dag det er!…

…måske fordi jeg har fødselsdag og har fået et ønske opfyldt jeg slet ikke havde regnet med?

Min dejlige mand vækkede mig med gaver på sengen – fik i første omgang et lille rundt gulvtæppe, med grønne/sorte grafiskeblomster på…undrede mig en smule, for tæppet var meget småt, og passede bedst til hundeplads! Åbnede næste gave som var et gavekort på dette fantastisk Egetæppe – jeg har virkelig ønsket mig det LÆNGE og troede da slet ikke min elskede husbond ville være så kreativ – men det var han, så d. 7/5 ligger det under vores sofabord :)

Ellers vil jeg lige sige TAK for alle de smukke ATC’er jeg har byttet med jer. Glæder mig hver dag over dem, de hænger på en lang række over mit ene kreabord her i ateliet. De fungerer som mit inspirationsbanner.

Håber ALLE får en fremragende dag, jeg ser frem til middag i aften på Hjarbækkro, og championsleage kvartfinale i herrehåndbold i TV i aften :) Sikke en dejlig dag det er!

 

fantastisk søndag!

…det har været sådan en slags søndage man bare ikke kan få nok af!

Vi har været ude at handle til ugen der kommer, fået vasket en kæmpe bunke tøj, luget bedet ved terrassen, grillet årets første steg og delt den med gode venner som afslutning – det fåes ikke bedre!

Alle de kedelige ting blive bare sjovere, når forårssolen varmer én i nakken!

Billedet er fra sidste år - men det er lige meget, stemningen har været den samme! :) God søndag til ALLE! (og smut så lige forbi “Markedet i det blå hus“-side og “syntes godt om” os – så bliver dagen helt PERFEKT!)

dyt dyt – ska´vi byt?….

har lige lavet en lille bunke ATC’er, og de skal da ikke bo hos mig! Håber da på at nogen af jer vil bytte med mig!

Jeg har tænkt mig at min lille fine “tørresnor” her i ateliet skal fyldes af inspirerende ATCer, så smid mig en kommentar, men en mail adr. så kontakte jeg dig.

I skal da lige se hvad i kan vælge imellem ( I kan jo også vælge at blive overrasket, så sender jeg en random).

så fløj den uge forbi…

jeg ved ikke med jer, men nogle gange går ugerne så hurtigt, at jeg næsten ikke når at opdage dem. Sådan en uge var sidste uge. Denne uge skal ikke have lov sådan at smutte mellem fingrene på mig!

I lørdags mødtes vi 5 ud af de 6 som udstiller og sælger til “markedet i det blå hus”. Som altid super hyggeligt, og meget snakkende! Vi skulle bl.a. have taget billede til div. rekalmeting, og da vi manglede en fotograf måtte min nevø Alex agere fotograf -Lad os bare sige at han var meget entusiastisk! :D

Her er vi så fra øverst til højre: Marie, Lene, Stine (mig!), Pernille og Gitte – Julie mangler hun skulle spille en håndboldkamp. – Vi har i øvrigt udloddet et gavekort fra os hver, som man kan vinde hvis man smutter forbi vores FB-side og “syntes godt om os”, og når man så alligevel er der, ja så kan man jo lige så godt også dele opslaget om konkurrencen, så andre også får muligheden ;)

Har fået det fineste ATC kort med posten – jeg har byttet med Rikke Røjkær. Jeg kan varmt anbefale hendes blogs farverige univers, så smut endelig der forbi! 

Har en plan om at lave en “tørresnor” her i mit nye atelier, med ATC’er, så jeg altid har inspiration at kigge på. Så hvis du er med på en bytter, så skriv! :)

Det blev en længere smørre i dag – håber i nåede til enden!

 

Markedet i Det blå hus

Vi er en flok kreative kvinder der er gået sammen om at lave et marked for kunst og håndværk. Det bliver holdt d. 12. maj i Det blå hus, eller rettere – i mine forældres gamle stald.

I dag vil jeg lige vise jer lidt mere at det jeg har tænkt mig at sælge – so here goes…

I kan læse meget mere om markedet hvis I trykker på “marked” knappen i bjælken øverst.

Eller i kan finde os på facebook lige her…Vi bliver så GLADE hvis I “syntes godt om” os! :)